fredag den 11. marts 2011

Jeg lever endnu!

Hej igen! 
– jeg er vidst lidt dårlig til det her blog halløj, det er såmænd ikke fordi vi ikke oplever nok… tværtimod! Vi oplever rigtig meget! Det er bare lige det der med at få det hele skrevet ned – og finde tid til at skrive det ned!

Vi er begyndt at undervise, og, åh. Min første tanke om det er ”shit, hvor er jeg bare SLET ikke en lærer!”… men jeg må faktisk indrømme at det skifter lidt. Nogle timer går vildt skidt, men her den anden dag havde jeg min første rigtige succesoplevelse! (Timen efter var til gengæld mega crappy! – så det skifter altså meget, selvom det er det samme materiale jeg bruger.)
Vi har haft besøg af det tidligere hold, som blev færdige med deres rundrejse og fløj hjem i tirsdags. De boede her i lejligheden, så vi var 18! Lige pludselig blev vores store lejlighed lidt mindre! Men de var så søde, og de fortalte os ret meget om deres erfaringer. Tine, den ene af pigerne, fortalte at vi skulle give os selv 2 måneder til at være ”crappy” i – så det har jeg tænkt mig.

Forleden (i tirsdags) var det ”plant a tree day” (plant et træ dag), som for vores vedkomne gik ud på at se smukke og hvide ud – vi blev fotograferet hele dagen. (Lars: det var nogle ordentligt Canon kameraer de havde!!) Så nu er vi kommet i avisen! Sunny, vores kontaktperson, har købt en til os. Da klokken blev 3, og vi havde brugt vores pause på at få taget billeder af os, der plantede det samme træ 4-5 gange, blev vi enige om at vi gerne måtte tage hjem, så det gjorde vi! (Mathilde argumentere ret godt, lalala.)

Dagen efter var det women’s day (kvindernes dag = kvindernes kampdag, selvom jeg ikke kan forestille mig at der er meget kampdag over det i Kina) – men det endte da med at vi 6 danske kvinder fik halvdelen af dagen fri, og at drengene skulle arbejde (skulle er ikke ensbetydende med at de gjorde). Vi tog ud og shoppede, og WOW, der var så mange mennesker. Jeg gik og snakkede med Rikke og da jeg vendte mig om var hun pist væk – bom. Så stod man lige dér mit på en kæmpe gågade – jeg kom sådan til at tænke på da jeg var lille og fik af vide at hvis jeg blev væk skulle jeg bare blive hvor jeg var. Så det gjorde jeg (lige efter et smut på McD! – tænkt nu hvis jeg skulle vente længe, hehe).
Da vi kom hjem fra vores shoppetur, havde drengene en overraskelse til os, de havde købt blomster, vin og kage til os! Mm. Og så blev det ellers til den vilde bytur! Vi tog ned på Helen’s hvor alle kvinder fik 3 gratis drinks. Helen’s er en rigtig hyggelig, lille bar som er et sted hvor udlændinge mødes. Vi kom ret sent hjem, i forhold til at det var en tirsdag nat. Men det var godt nok sjovt!

Sidste weekend var vi ude og spise sushi. Min første sushioplevelse! Det var ret godt – eller, jeg bryder mig bestemt ikke om tang! Fy for pokker. Men ellers synes jeg faktisk, at det var et godt måltid! – man blev mæt, og så var det en super hyggelig måde at spise på. 
Da vi skulle hjem delte vi os, Anna, Kasper, Christian og jeg gik hjem, de andre tog en taxa, da de skulle nå hjem og skype. Os på gåben endte med at fare vild! Vi gik nok i to timer. Vi endte med at spørge en gammel mand om hjælp, som fik os til at følge med ham – men han skulle såmænd bare lige hjem og hente sine briller, så han kunne se vores kort ordentligt. 
Han endte dog med at vise os den rigtige vej (vi er dybt taknemmelige), så hjem kom vi da. Det viste sig at vi var gået i den rigtige retning, men at vi var fortsat et godt stykke forbi!

Fakta: Der er ret mange mennesker i Kina!!! Og virkelig ikke nok arbejde. Over for skolen ligger der et pool sted, som vi efterhånden har besøgt en del gange. Der har de folk ansat KUN til at ligge kuglerne op i den der trekant! – og sådan er det overalt. 
Jeg købte mig et par virkelig flotte kinesiske sutsko – det var en oplevelse i sig selv bare at få lov til at betale. Først skulle jeg prøve skoene og sige at dem ville jeg købe. Damen gav mig en seddel, hvorefter hun pakkede skoene væk igen! – jeg stod så bare lidt med den der seddel i hånden, hvorefter jeg fandt ud af at jeg skulle gå hen til kassen med den (som var 5 skridt  bag mig). Her betalte jeg så og fik et stempel på min kvittering. Fint, tænkte jeg, hvor fanden er skoene?? Dem skulle jeg så tilbage og hente ved den anden disk, ved en ny dame som så pakkede dem ind. Det virker bare så meget som dobbelt arbejde – men det er selvfølgelig en måde at få folk i arbejde på.

Vi får gået en masse ture her i Kina. Vejret er virkelig godt! Sol og 15/17 grader. Virkelig lækkert forårsvejr. Vi var i en kæmpe universitets park/campus. Alt i Kina er bare kæmpe. Og alting ligger gemt! Mit førstehåndsindtryk af Kina var at der var super kedeligt – hvor var alle butikker og markeder? Men ALTING er virkelig bare gemt! Man skal lige gennemskue hvordan de gemmer deres frugt/kød/supermarkeder, og så ser man ikke andet!
I går var vi i en waterpark, som virkelig var flot – og den bliver så smuk til sommer, når alting springer ud. 

Lige nu sidder jeg i vores fællesrum og drikker en øl og lytter til Rikkes nyindkøbte CD med Gorillaz. Mm. Vi hygger. Og planen for i aften er KTV (karaoke). 

Xxx
Katrine-Thea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar