søndag den 15. maj 2011

Ugen og weekenden som gik…

Jeg har lige modtaget en mail fra min mor, som i emnet spørger om jeg er i live, så jeg synes lige jeg ville komme med en lille update.
Denne uge er forløbet stille og roligt. Det har været dejligt vejr, med både sol og varme. Mathilde har fået det bedre efter at have været syg i noget tid, med feber og dårlig hals.
Her den anden dag fik vi serveret andehals til frokost – jeg kunne ikke få mig selv til at bide i den, men de andre syntes at nyde det, badr! Ellers er ugen forløbet med at gå ture i parker, arbejdet på skolen og hjemme-hygge.
Fredag aften var vi til kong fu, som er virkelig sjovt fordi vi er så utroligt dårlige til det. Denne gang var det kun Marie, Mathilde, Sophie, Christian og jeg der var der. Christian blev der især grint af, da det virker som om han mangler noget i kroppen, som gør det umuligt for ham at gå ned i knæ med strakt ryg, hvilket kong fu kræver – vores kong fu lærer, Anna, var ved at dø af grin over det, og det samme var vi andre! Vi har ikke hørt hende sige meget mere end ”no no no!” på engelsk :) 
Fredag aften efter kong fu hyggede vi med nogle øl og de fleste tog videre ned på Helen’s. Mathilde, Christian og jeg blev dog hjemme i lejligheden.
Lørdag tog Marie, Mathilde, Sophie, Christian og jeg ned i skolens park og lagde os halvt i sol og halvt i skygge. Det var fantastisk vejr med 30 grader og blå himmel. Vi hyggede med at snakke, spille kort og læse. Om aftenen tog vi ned på Helen’s og spiste. Det viste sig at Anna og Rikke også var der, de havde et bor udenfor, så det endte med at vi satte os ud til dem og spillede kort. Marie, Mathilde og Sophie tog hjem til lejligheden mens vi andre blev på Helen’s.
Søndag har vi set film næsten hele dagen, og her til aften har Marie, Mathilde, Anna, Christian og jeg været nede og spise i Vanguard (vores lokale indkøbscenter). Vi spiser næsten altid ude i weekeden, da vi (måske især mig) er blevet trætte af den sædvanlige kinesiske mad, som vi får på skolen og på madmarkedet.

I torsdags lavede jeg nedtællings kalender til når vi skal ud og rejse, så nu mangler vi bare en dato fra Candy til at nedtælle til, som hun har lovet at give os mandag, men lad os nu se om vi får noget af vide! Derudover har Marie og jeg fået sat nogle nåle i vores store Kina kort, ved de steder som vi tror vi gerne vil besøge.

Jeg håber at alle har det godt i Danmark, 
xxx Katrine Thea 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar